En mini-ferie på Jeju🏝🍊

Så blev det vores tur til at opleve Koreas yndlings ferie-ø! Isciane, Emilie og jeg havde taget 2 dage fri fra arbejde i slutningen af sidste uge, så onsdag aften tog vi en kort flyvetur ned til Jeju, som ligger syd for den Koreanske halvø. 

Vi blev modtaget af den søde ejer af det guesthouse vi skulle bo på, som, ligesom de fleste andre koreanere typisk er, var meget imponeret over hvor meget koreansk vi kunne. 😝

Da vi kom udenfor den første dag blev vi helt overraskede over hvor varmt det var. Vores telefoner havde fortalt os at det var 10 grader udenfor men det var mindst 20, og solen skinnede!

Offentlig transport på Jeju er ikke det bedste, og det ville have været stort set umuligt at komme rundt med bus hvis vi ikke havde kunnet læse koreansk. Det var dog bedre end jeg forventede, og vi kom alle de steder hen vi ville uden problemer. Vi startede med at tage ud til Osulloc temuseum, et utroligt idyllisk og smukt sted med te-marker så langt øjet rækker. Jeg måtte selvfølgelig have noget grøn te med hjem, og vi prøvede også de grøn-te-kager, de er kendt for der:

Herefter tog vi videre gennem den smukke natur på Jeju på jagt efter en bestemt is-butik jeg havde set på Pinterest. 😸 På vejen blev vi alle overvældet af følelsen af at være midt ude i naturen. Ingen af os havde set så store marker fyldt med blomster i fuld flor i lang tid, og det var næsten svært at tro på, at vi stadig var i Korea. Vi fik også set nogle af de mange mandarin-marker, som Jeju er kendt for. 

Til sidst fandt vi stedet, som lå midt ude i ingenting. Vi fik prøvet deres “kanin-is” samt en anden nærtliggende café’s “blækpruttebrød” (en anden kendt tema-café på øen):

Vores næste stop var Cheonjeyeonvandfaldet og Seonimgyobroen. Vi ankom 10 minutter før de lukkede for billetsalget, hvilket ifølge min mening var det perfekte tidspunkt, for vi havde stadig masser af tid til at se stedet, og vi fik oplevet solnedgangen fra toppen af broen.

Sidst på aftenen tog vi hen på Dongmun markedet, hvor vi kiggede lidt rundt, købte nogle souvenirs og spiste aftensmad. 

Den anden dag startede vi ude ved Manjanggul en lavatunnel, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Man kunne gå en kilometer nede i tunnelen, og det var virkelig et fantastisk sted. Jeg kunne virkelig mærke kraften af naturen da vi gik dernede, og selvom jeg synes geologi er noget af det kedeligste på jorden, var det alligevel besøget værd.

Dernæst tog vi hen til Gimnyeong Labyrinten, hvor vi rendte rundt i 20 minutter før vi fandt målet (hvilket ifølge deres statistik faktisk er bedre klaret end halvdelen af dem der går derind!).

Til sidst tog vi videre til Jeju Stenpark, hvor vi så en masse af de sten-skulpturer som øen er kendt for. Denne gang ankom vi 3 minutter før billetsalget lukkede, så vi endte med at have hele stedet for os selv (det gjorde os en smule utilpas at gå rundt gennem træerne med stenmændende der gloede på os).😅

Den sidste dag havde vi et par timer inden vi skulle ud til lufthavnen, så vi besluttede os for at tage ned til havet, for at se Yongduam stenen, som eftersigende skulle være formet som et dragehovede. Så vidt jeg kunne se lignede det nu mest bare en sten der stak lidt højere op end de andre, men det var nu sjovt at få set alligevel!

Jeg er virkelig taknemmelig for alle de ting jeg oplever her. Jeg ved at alle de steder jeg ser og ting jeg lærer om mig selv og andre mennesker kommer til at gavne mig i fremtiden, meget mere end et års tidligere start på studiet nogensinde kunne, og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre måde jeg kunne have brugt dette år på.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s