Den sidste tid i Seoul

Jeg sidder nu i lufthavnen og skal til at forlade Korea, og det føles som om de sidste par måneder er gledet gennem fingrene på mig. Der er også sket rigtig meget den seneste uge, så jeg tænkte at jeg ville samle det i et indlæg, og skrive farvel til Seoul på den måde!

Onsdag i sidste uge havde vi vores sidste middag ude med kollegaerne. Det er altid sjovt at være ude med sine kollegaer her i Korea, og det gjorde ikke nogen forskel at det var en hverdag og vi alle skulle op på arbejde næste dag…🍻 Halvvejs gennem middagen blev jeg og de to andre frivillige jeg arbejder med bedt om at holde en tale om hvordan vores liv i Korea havde været. Jeg var meget nervøs og det hele var lidt for spontant for min smag, men det lykkedes mig alligevel at holde en lille takketale på koreansk.😅

I sidste weekend var vi (de frivillige) på en lejr i den demilitariserede zone, hvor vi skulle være ledere for grupper af børn i alderen 9-14 år. Det er lidt ældre end jeg er vant til, men de var alle sammen rigtig søde og slet ikke bange for at snakke med en som mig, der ikke kan helt perfekt koreansk endnu. Det var ret surrealistisk at besøge DMZ og kigge ind til nordkorea. På den sydkoreanske side handler alt jo om håb om fred og genforening, men da jeg besøgte stedet virkede det på en måde mere sørgeligt end håbefuldt. Det er nok mest fordi jeg ikke kan se et klart håb for genforening mellem de to lande, og det virker mere som en tabt drøm som snarere skulle have været realiseret for 50 år siden. Sådan som jeg ser det er de to lande virkelig blevet til to forskellige lande efter så mange års seperation, og jeg tror den samlede nationale identitet vil være meget svær at finde igen. Men nu skal jeg ikke forsøge at gøre mig klog på en situation som jeg ikke ved så meget om!😝

Vi besøgte både en af de tuneller nordkoreanerne forsøgte at grave ind til Sydkorea, et udsigtspunkt hvorfra vi kunne se ind til norden (bl.a. en af verdens højeste flagstange som Nordkorea har stående der), og den fuldt færdigbyggede togstation, der står klar til genforeningen hvorefter de har planer om at bygge en toglinje der går fra London til Seoul. Det er forbud for at tage billeder mange steder men jeg har alligevel fået samlet et par stykker:

På min sidste aften i Seoul tog vi ud for at få taget et gruppebillede af os frivillige hos en fotografør. Det var ret sjovt fordi det føltes som om vi skulle tage et familiefoto, og det synes jeg også lidt det færdige billede ligner. Efter vi havde valgt det bedste billede fik vi også lov til at kigge på mens de redigerede billedet og ordnede vores ansigter (fjernede bumser og skinnende hud)! Der var desværre én af os der ikke kunne finde tid til at komme, men jeg fik redigeret ham ind i billedet alligevel!

Beat

Efter vi havde taget billedet tog vi ud for spise på den samme restaurant som vi spiste på den allerførste aften da vi lige var landet (og jeg bestilte det samme som jeg spiste første gang vi var der😝).

Sidst på aftenen, tilbage på hotellet, gik jeg rundt på værelserne for at sige farvel til folk. Det var (og er stadig) helt surrealistisk at tænke på at jeg ikke kommer tilbage og sover på mit værelse i aften. Jeg har gået og forbudt mig selv at tænke på at skulle rejse væk i så lang tid at det er svært at forstå at det rent faktisk sker nu. Det eneste jeg kan gøre for at trøste mig selv er at love mig selv, at jeg inden længe kommer tilbage for at besøge Korea.🌺

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s